Nostalgia

For nylig er filmen Bohemian Rhapsody rullet hen over de store lærreder i landets biografer. For mange unge har den været en øjenåbner for, hvordan en flok talentfulde unge mennesker kunne udvikle sig fra at være et ukendt rockband til at have hele verden i deres hule hånd ved den kæmpestore Live Aid koncert på Wembley stadion i 1985. For de unge har den også været et kig ind i en musikkultur, som de lidt ældre aldersklasser har kunnet gense og genhøre med nostalgiske følelser. Ikke så få tårer er trillet under de afsluttende scener i filmen, hvor Queen giver den hele armen under Live Aid koncerten.

Filmen er samtidig et genkig til en af rockmusikkens store stjerner. Freddie Mercury slog igennem med Queen og var en af de første forsangere for et rockband, som også var performer i den store stil. Han gik med garanti ikke i fornuftige ecco sko, men til gengæld kunne han lide sneakers, der passede godt til hans trænede outfit, og mere bling bling agtige sko, når han iførte sig sine mere eksotiske kostumer.

Den klassiske tid

Queen og Freddie Mercury står for mange som et symbol på den klassiske rock tid. Vi er forbi 1960’erne rock og rul og de første store stjerner som Beatles og Little Richard – og er kommet op i en tid, da teknikken spillede med på nye måder, og kunstnernes performance på scenen blev en endnu større betydning. Det sidste var Freddie Mercury et indlysende eksempel på.

Også i dag er nogle af de mest populære rockbands dem, hvor der er en flot sceneperformance.

En voldsom historie

Historien om Queen og ikke mindst Freddie Mercury er en voldsom historie og på en eller anden måde et symbol på, hvor meget på kanten livet inden for rockmusik nogle gange har været.

Han var født i 1946 på øen Zanzibar ud for den afrikanske kyst og fik navnet Farrokh Bulsara. Med sine forældre flyttede han til England, hvor han slet ikke kunne leve op til forældrenes drømme om at blive en berømt akademiker. I stedet begyndte han at uddanne sig til illustrator og begyndte også at spille musik.

I 1970 var han blevet en del af gruppen Queen, som skulle blive hans karrierevej, selv om han en overgang gik solo. Filmen Bohemian Rhapsody har titel efter et af de største numre fra gruppen, som helt op til vore dage er den tredjemest solgte plade i hele det forenede kongerige. Det var ellers en plade, som deres manager ikke troede på, men han blev klogere. Rockmusikken kringlede veje kan være ganske uforudsigelige!

Freddie Mercury erkendte at han var bøsse og levede et hårdt liv i 1970’erne og 1980’erne klubber rundt omkring i verden. Resultatet blev en smitte med HIV-virus, og han døde af AIDS som 45-årig i 1991.